Colin Archer Skibet Vik
er bygget i Norge 1990. Det er en klassisk spidsgatter 33 fod, bredde: 3.30 m, dybde: 1,5 m, vægt: 7 ton
Skibets gaffelrig består af storsejl, fok, og klyver, klyverbom / bovspryd.
Har du prøvet at sejle en klassisk Colin Archer med gaffelrig, Nu har du chancen for at prøve det på mindre ture fra Helsingør Nordhavn til havne som Sletten, Hornbæk Gilleleje, m.f. Slå på tråden, kom forbi for en snak og se skibet, Der er noget charmerende over fine gamle sejlskibe og det er hyggeligt at prøve at sejle med klassiske gamle sejl.
Afhentning Colin Archer skibet Eurydike (nu døbt Vik), Sverige efteråret Oktober 2021. Skibet havde jeg på land til tjeck på værftet i Henån før endelig køb. Da jeg nu havde det på land, rensede jeg bunden og gav det 2 gange bundmaling. Derefter gik turen til Helsingør via den smukke Svenske skærgård, langs kysten om kullen til Helsingør Nordhavn. Turen tog 3 uger incl. en uge hvor jeg lå underdrejet p.g.a. storm, på øen Eckerö uden for Göteborg.
3 ugers arbejde fra 3. maj t.o.m. 24. Maj 2022 er overstået. Splitte mine bramsejl! nu er det slut som landkrabbe og kravlen på stiger og stilladser. Det føles næsten som nyt skib, Helt nyt ror og konstruktion, nymalet fribord, malet og lakerede lønninger og ikke mindst montering af den fine nye Sprayhood. Jeg kom i vandet i 15 m/s og blæste over i yderhjørnet på Bro-6, men holdt øje med Bro-2 og håbede på at kom ud og ligge langskibs med Kronborgudsigten om Bagbord igen. Samme eftermiddag blev der plads og Vik lå på Bro-2 endnu en uge. Nu venter det sidste lakerer arbejde med ruf og lønninger, så det bliver mere overskueligt med vedligholdelsen fremover.