SOMMEREN 2023
Efter turen langs Nordkysten med overnatning i Odden Havn ankommer jeg til Sejrø d. 24. maj. Fortsætter næste dag 12 timer sejlads til Smålandsfarvandet og Guldborgsund. Næste dag 5 timer senere besøger jeg Nysted, rejser efter et par dage videre over Østersøen til det Sydfynske Øhav hvor jeg bl.a. skal besøge min gode veninde Birgitte Bruun på Thurø. På Thurø boede jeg i det hyggelige stråtækte hus på Grasten, da jeg for mange år siden var pottemager / keramiker. Her havde vi en god tid med produktion af stentøj på Birgittes keramikerværksted på Skippervej.
SOLSKINSHISTORIE
Så kom der friske penselforsyninger… – jeg tog chancen og bestilte en pakke med pensler og et nyt skrabejern på nettet med levering til Ærøskøbing Havnekontor Att: Skibet Colin Archer Vik.
Det bankede pludselig på staget her til morgen… og der stod selveste havnefogeden og sagde godmorgen med et stort smil og sagde der var kommet en pakke til mig. Sikke en service med levering lige til lønningen. Nu skal der slibes og lakeres. Jeg bliver lidt endnu… – der er godt nok hyggeligt i Ærøskøbing. God sommerdag til jer alle.
Ærøskøbing Havn / Dag 1 og 2
Ærøskøbing Havn / Dag 4
Artificial Intelligence / AI
Ærøskøbing d. 21. Juni 2023
Der kommer heldigvis stadig mange flotte gamle skibe til havnen – en stor fornøjelse. Specielt efter 3 dage med den ene store kedelig speedbåd efter den anden på størrelse med rundetårn. Jeg forstår ganske enkelt ikke disse mennesker der køber et skib til flere milioner – hvad tilføjer de denne smukke Maritimt historiske havn. De vil ganske vist gerne besøge havnen fordi det er så hyggeligt, men de kommer selv i nogle skyskrabere af speedbåde i 3 etager.
Men hvad bidrager de egentlig selv med til denne maritime hygge… – andet end ekstra diesel-os når de starter og forsvinder ud i det blå. Jeg glæder mig hver gang der kommer et skib i havn, med bare den mindste smule træ. Jeg må indrømme at jeg mest er til den slags gamle træskibe som ånder af sjæl, og Maritim Historie. Alle der kommer forbi nyder at se at man arbejder med skibet og roser arbejdet og duften af Linolie som gør havnen til en rigtig havn.
MULLIGAN
– En ægte klassisk Superyacht
bredde: 5,7 meter – Højde: 33 meter – 60 tons
Besøg på Marstal Museum
Marstal Søfartsmuseum er er et anerkendt kulturhistorisk museum med ansvar for Ærøs Maritime Kulturhistorie, Museet blev grundlagt i 1929 og statsanerkendt i 1959. Det er ganske vist en stor udstilling og selvom vi gik museet rundt i 4 timer, føler man ikke man har set halvdelen, det er storslået og historierne vælter ud af vægge og gulv, en sand fornøjelse og inspiration når man selv bor på et skib og kan se hvordan rigtige gæve søfolk levede og begik sig i gamle dage. Respekt og ros til et fantastisk Museum.
Ærøskøbing 26. Juni i blæst, regn og torden...
En tur i byen, afslører den rene idyl. Udelukkende små brolagte gader og stræder, hyggelige cafeer og restauranter. Kan godt forestille mig at det hele syder og bobler af liv i højsæsonen som starter om kort tid.
Ærø 27. Juni store slibedag...
En kort fortælling 27. juni
Her er dagens skib… – igen et smukt Maritimt og Klassisk skib i havn.
Jeg sliber og sliber… – i morgen tidlig, skal jeg lakere ruffets nederste del som bliver skønt at få gjort. Har længe haft dårligt samvittighed over det… – men det skulle så åbenbart være i 12 m/s fra Nordvest, så kasketten er sat ekstra godt fast. I Morgen blæser det kun 10 m/s – til gengæld tørrer lakken jo relativt hurtigt. En stor fornøjelse endelig at få det lakeret og bevaret.
d. 29. Juni - Fyla i hjemhavn...
Skonnerten Fyla
1. juli - Sommer regn og blæst
Der lastes korn...
SKIBET GERMANICA HAV
ROSTOCK (DE) – AEROSKOBING (DK) Travelled: 2d 14h
General Cargo. Flag: Antigua Barbuda. Længde: 82.17m / Bredde: 11.3m / Tons: 1.557
Regn og kuling med regn på...
Der kommer fortsat flotte skibe i havn… og der er små ophold i regnvejret…
Jo jo… jeg ved der er nogen som sikkert tænker det er misundelsesværdig, næsten for godt til at være sandt… Men det er ikke altid lige sjovt… i denne uge har det været lidt kedeligt vejr med skybrud, byger og konstant blæsevejr omkring de 10 m/s. I dag kulminerer det og ender med kuling med 22 m/s i stødende. Der kommer forhåbentlig lidt bedre vejr senere på ugen.
Det man kan glæde sig mest over i disse dage, er at skibet holder tæt.
Ny skonnert i havn
Ny Skonnert Karoline i havn
At det blæser en Halv Pelikan… er jo ikke til hinder for en god gåtur i den idyliske by Ærøskøbing. Der er næsten ikke den baggård, gade som ikke er udnyttet til at fungere cafe, – du kan få æblekage og kaffe kr. 88,- på et af disse steder, men jeg sprang over i dag… – det er ganske vist sommer, men lige pludselig har man taget ekstra kilo på med alle de fristende tilbud.
7. Juli - Ankomst Thurø
Endelig blev det sommer igen. Jeg besluttede mig for, efter sidste uge underdrejet i storm og regn på Ærø at komme videre. Turen gik forbi Drejø, Hjortø, Skarø gennem Svendborg Sund videre til Thurø bund. Her kom Birgitte og hentede mig i sin lille motorbåd og vi sejlede til Grasten og drak kaffe på terrassen med Jens og Bodil. Senere kom Peter og Lisbeth og vi spiste dejlig middag i haven.
Historien fortsætter de næste dage… jeg bliver her lidt endnu, – næsten som at være hjemme igen. Dejligt gensyn! alt ligner sig selv på smukke idyliske Thurø.
Festmiddag i Maritimt Center, Svendborg Havn
Om Omø
Jeg sejlede fra Thurø d. 11. Juli kl. 11 da de begyndte at pinotere til det nye byggeri i forbindelse med ny havn og flydebroer. Jeg vågnede til et jordskælv og hele Thurø hoppede da den store pinoterings-maskine gik igang.
Ankom til Omø 4 timer senere efter en fin tur op langs Langeland om Lohals. På Omø lejede jeg en cykel ved ankomst og kørte lidt rundt og så mig omkring.
Det med cyklerne er godt nok enkelt… – der er et fint cykelskur hvor gode solide cykler kan lejes ved at købe en cykelbillet. Det fungerer lige som man køber havnebillet til båden… man klistrer billetten om styret og kører. Det koster 45 for en hel dag, man sætter cyklen tilbage i skuret inden kl. 23:00 og så er den ikke længere… – noget alle havne på Øerne burde etablere…
Nyord, den lille vigtige Ø i Bøgestrømmen.
Rødvig Havn
Turen forbi Stevns Klint
Vi sejlede fra Rødvig lidt sent i dag tirsdag, da vi håbede på at vinden tog af, Men det blæste forsat en del og vi rullede gennem Køge Bugt. Specielt det sidste stykke var slemt da søerne kom fra alle sider og fik skibet til at rulle så hele styrbord var under vand og alt som ikke var stuvet godt nok rullede rundt på dørken, men søventilerne var lukket og ingenting gik i stykker. Man bliver træt efter sådan en rulletur i 2 knobs modstrøm… Så selvom fokken var sat for lidt stabilitet, var det voldsomt. Konklutionen er at jeg mangler balast, så nu skal der 300 kg. bly i kølen. Vi ankom til Dragør kl. 20:00 og nåede lige en burger på den lokale. Der kommer ingen billeder fra Dragør, da vi tager videre meget tidligt i morgen. Next stop Ven, Kyrkbackens Hamn.
Turen forbi stevns var betagene og de flotte klinter var en stor oplevelse at se fra Vandet, der er meget dybt lige uden for kliniterne, selvom jeg ikke sejlede så tæt på. Men flot var det. Godnat fra Dragør og sommerhilsner til jer alle.
Første sommertur 2023 nærmer sig en afslutning
Onsdag forlod jeg Dragør, passerede Ven og ankom til Råå Havn i Sverige. Det var usikkert om der var plads på Ven, så Axel og jeg fortsatte i vores skibe forbi Ven og til Råå. Helt fin havn. Et par dage med rigelig blæst. Axel tog hjem til Helsingør i dag torsdag hans skib vejer 20 tons og klarer bedre en hård sø, og det blæste da også ret vildt den korte tur hjem til Helsingør fortalte Axel senere, da han var kommet hjem i sikker havn.
Jeg valgte at blive her torsdagen med, da jeg ikke havde lyst til at kaste mig ud i 12 m/s for at komme videre. I dag fredag var vinden aftaget en smule og jeg ankom til Helsingborg Nordhavn ved 12 tiden. Jeg har ikke ligget i Helsingborg Nordhavn tidligere, det ser ud til at være en moderne havn med gode faciliteter, jeg fandt en langskibsplads på en af flydebroerne, ikke det bedste sted, men nu skal jeg ud og sondere havnen og finde mig en god plads. Jeg hørte at der er lidt kaos I Helsingør Havn, så jeg blive her nok et par dage og tar færgen til Helsingør hvis nødvendigt.
Jeg fik lige taget et billede af havnekontoret i Råå. Det er da sådan en havnekontor skal se ud …!
Helsingborg - midt i en storby...
Helsingborg 21. Juli
Og Jo! jeg ved at nogle måske opfatter mig som jubel-optimist, men det er da meget fedt at sidde i havnen badet i fuld aftensol kl. 8:00 om aftenen med en simpel tilberedt aftensmad og et glas vin, hvor solen for længst er gået ned bag træerne i Helsingør. Hvor tit har man ikke stået og tænkt den tanke, fra Helsingør, når man kikker over på Helsingborg… – der er næsten sydlandsk stemning her i havnen, det virker i hvertfald som lyset driver en del af festen… – aftenen og sommerstemning fra Helsingborg. God weekend til jer alle ☀️
Helsingborg 23. Juli
Startede med at ligge på en flydebro og hoppe et par dage, lidt rigeligt med bølger som stod lige ind i havnebassinet. Her til morgen søndag d. 23. Juli stod jeg ellers stille med en kop kaffe og kikkede ud over havnen i gråvejr men med ophold i regnvejret…
Pludselig blev der en plads ledig og jeg var da heller ikke den eneste som opdagede dette. Der var straks en anden sejlbåd som også havde set det, jeg løb over og tog imod dem og hjalp ægteparret med trosserne, hvilket de var meget glade for… – spurgte om de lige ville tage imod mig når jeg sejlede over for at ligge bagerst på broen, og så var alt i skønneste orden. Her ligger man i lidt afstand af café/ Restaurant Rocco, men ellers en helt stille bro i forhold til bølger og vind. Så nu er der ro på… – og mon ikke man lige skal prøve “Roccos Wine and Dine” Pizza, stedet er i hvertfald omtalt positivt på “Tripadvisor”.
Helsingborg 26. Juli
Der sker da lidt i Helsingborg Nordhavn. Søndag kom min søster Eva og Niels forbi, De havde været til Hornbæk Havnefest. Vi spiste en dejlig frokost på den lokale Café ved kajen.
Jeg fik flyttet skibet endnu engang til den bedste og mest rolige plads i havnen, selvom det stadig er en livlig havn. Havnen er ikke lukket af ned til den store færgehavn og bølgerne kommer hele vejen igennem havnen, specielt når vinden står i syd. Desuden er havneløbet til Nordhavnen ikke specielt velovervejet når vinden kommer fra sydlige retninger.
I dag kom et søsterskib, en Colin Archer til havnen. Det ligner jo til forveksling, men er noget anderledes, lidt mere spidsgatter i forhold til en typisk Colin Archer, men elegant med den spidse form. Jeg fik en hyggelig snak med kaptajnen / ejeren, de sejler 3 personer ombord, barn med kæreste, de kommer fra Tyskland, men har ellers deres skib liggende på Als i Danske Sønderjylland. En fornøjelse at møde dem og se dette fine skib, som gav masser af inspiration.